...herfra, midt i flytterod og studiestress.
Bloggen her er blevet forsømt gevaldigt den sidste måneds tid. Der er ikke tid til krea-projekter og madlavningsfordybelse, da vi er igang med at pakke lejligheden ned og jeg samtidig skriver projekt, som skal afleveres sidst i maj.
Jeg er mildest talt presset, men ikke desto mindre lykkelig, for vi har det skønneste hjem i vente! Glæder mig utroligt meget til at få PLADS at indrette og bare være på...
Så, et lille pip herfra, og ikke mere før projektet er printet og afleveret! Det skriver desværre ikke sig selv...
17. maj 2013
23. april 2013
Boller i karry med et twist
Fandt for noget tid siden en opskrift på boller i karry i en lettere udgave, med kyllingekød, kokosmælk og mango chutney. Har siden justeret opskriften, og her får I således min version af en klassiker med et forfriskende twist.
Boller i karry
Ingredienser (til 2 personer)
400-500 g. hakket kyllingekød
2 finthakkede løg, 1 til bollerne og 1 til sovsen
1 æg
1 håndfuld groft mel (eks. grahamsmel)
2 fed pressede hvidløg, 1 til bollerne og 1 til sovsen
1 gulerod i små tern
1 spsk karry
1 toppet spsk mel til jævning
1 dåse kokosmælk
4 dl hønsefond
1 toppet spsk mango chutney
Salt og peber
2 dl couscous
2½ dl kogende vand
Et par soltørrede tomater i tern
2 fintsnittede forårsløg
1 spsk olivenolie
Salt
Fremgangsmåde
Bland kyllingekød, 1 løg og 1 hvidløg, groft mel, æg og salt og peber til fars, og form kødboller i lille golfbold størrelse (jeg bruger en isscooper til at "dosere" farsen med, hvilket gør det nemt at lave dem nogenlunde ens i størrelsen).
Sauter1 løg, 1 hvidløg og gulerødder ved middel varme til løgene er blanke, og tilsæt karry, som ristes kort af. Tilsæt mel, og rør det godt ud i løgene. Hæld så kokosmælk og hønsefond i og tilsæt mango chutney. Bring sovsen op at koge, og læg kødbollerne i i ét lag. Lad dem simre i sovsen ved middel varme i ca. 15 min. (+/- afhængigt af størrelse).
Hæld kogende vand over couscous og lad trække tildækket, mens kødbollerne bliver færdige. Inden servering "floffes" couscousen med en gaffel og soltørrede tomater, forårsløg og olivenolie vendes i.
Smag sovs og couscous til med salt og peber.
Velbekomme!
NB. Se den oprindelige opskrift her.

18. april 2013
En billedvæg in the making
Inspireret af flere her i blogland vil jeg gerne lave en billedvæg på den bettes værelse med forskellige farverige illustrationer, prints og citater. Så vidt muligt skal det hjemmelavede fylde mest.
Indtil videre har jeg lavet disse tre.
Dog er jeg ikke helt sikker på farven på den sidste, med Einstein citatet.
Tænker de skal sidde i rammer i forskellige farver.
Jeg har brugt programmet GIMP til at lave illustrationerne i. Er stadig nybegynder i dette program, men synes det virker rigtig godt indtil videre.
Idéer til andre motiver, citater eller andet modtages med glæde :)
Ny lampe og forår i vindueskarmen
Så fik vi endelig smagt på foråret! Vidunderligt hvad solens varme kan gøre for både humøret og energien.
Indendøre har en ny lampe fået sin plads over spisebordet. Har fået den lækre Skagen By Copenhagen af min mor, og udover det dejlig symbolske i navnet (Er opvokset i Skagen) så har den også den fede feature, at der følger fem skærme med i forskellige farver, som kan skiftes som man lyster. Til at starte med har vi valgt den grønne, som stråler så dejligt af forår og giver et hyggeligt skær om aftenen :)
Og så er der da også forår i vindueskarmen i det lille hjem
28. marts 2013
Påske konfekt og dåse i nye klæder
Har i dag forberedt en lille påskegave til min mor, som vi skal besøge i morgen.
Mindst to sæt mere skal laves her henover weekenden, hvor vi også skal til påskearrangement med mandens familie.
Synes det er en super skøn gave idé - som værtindegave, eller et alternativ til det traditionelle påskeæg.
Dåsen har jeg lavet med inspiration fra denne DIY på bloggen Kamomilla Vanilla.
Er rigtig godt tilfreds med resultatet, så dem skal der helt sikkert laves nogle af her hjem til også.
Har blandt andet en idé til et garnlåg, som jeg helt sikkert lægger op som en diy her på bloggen, hvis resultatet bliver godt :-)
Jeg har, inspireret af forskellige opskrifter på dadelkonfekt, fundet på at lave hjemmelavede påskeæg.
Fyldet er uden sukker men stadig fuldt tilfredsstillende for den søde tand! Opskriftens smagsgivere kan varieres i det uendelige.
Her har jeg brugt Amaretto og orangeskal = Mums!
En opskrift skal I selvfølgelig have.
Påskeæg / dadelkonfekt (giver ca. 40 små æg/kugler)
Ingredienser
200 gram udstenede dadler
Ca. 150 g. finthakkede mandler (eller andre nødder)
En lille håndfuld rug/havregryn, evt malet til lidt finere gryn for en finere konsistens
2 tsk ren kakao
2-3 tsk Amaretto (appelsinsaft, hvis det skal være børnevenligt)
Skallen fra 2 appelsiner
100 g. god mørk chokolade
Fremgangsmåde
Sæt dadlerne i blød i kogende vand i ca. 10 min.
Hæld vandet fra og blend dadlerne til en fin mos.
Rør nødder, gryn, kakao og appelsinskal fra 1 appelsin i. Smag til med Amaretto. Sæt på køl.
Form små æg/kugler af dadel massen. Mine æg var ca. 2 cm i længden.
Smelt chokoladen og rul æggene heri - brug en tyk nål eller lignende til at vende dem i chokoladen og løfte dem over på underlaget. Drys med skallen fra 1 appelsin, inden chokoladen størkner. Sæt på køl så chokoladen størkner helt og opbevar dem her, til de skal spises eller foræres væk ;-)
I stedet for smeltet chokolade, kan de for eksempel rulles i kokos eller ren kakao, hvormed det er fuldstændig sukkerfri guf. Og som sagt er det kun fantasien, der sætter grænsen for smagsvariationen af disse lækre æg.
Velbekomme og rigtig God Påske
27. marts 2013
Kærlighed ved første blik
Var i Ikea i søndags og da vi nåede til vejs ende ved rodebutikken, stod denne skønhed og kaldte på mig - en Ikea Stockholm lænestol, til under det kvarte af dens original pris, da den udgår af sortimentet.
Jeg måtte bare have den!
Planen var så egentlig, at den skulle ud i skuret og stå, til vi flytter i noget større. Plads er ikke ligefrem det, vi har mest af her i vores studiebolig på 57kvm... Men på en eller anden måde har den charmeret sig ind i stuen for enden af chaiselongen, og der er den vist kommet for at blive :-)
26. marts 2013
Nusseklud
Har ikke kunne finde en nusseklud, jeg bare synes var helt rigtig, så jeg besluttede at den lille bamse vi havde fået med i Rema1000's babypakke, måtte lade livet, så jeg selv kunne kreere en.
Resultatet blev en enkel nusseklud i brun bomuldsjersey med gul tittekant, en lille strop med trykknap, til sutten, en bidering e.l. og farvede filtkugler.
Måske det kunne være til inspiration for andre, der heller ikke synes, de lige kan finde den helt rigtige nusseklud i butikkerne :)

22. marts 2013
Ugler til barnevognen
Jeg lavede under min graviditet en barnevognskæde med tre ugler ved hjælp af en rigtig fin skabelon (hent den her) fra bloggen Metunda Universe.
Er simpelthen så stolt af den, da det er noget af det første, jeg selv har "designet" (og her menes selvfølgelig idéen og fremgangsmåden fra skabelon til kreation).
Der er bjælder indeni, så uglerne ringler lidt, når man rører ved dem.
19. marts 2013
Tittekant - en lækker overskudsdetalje
Er ganske enkelt vild med, hvordan noget så enkelt som en farvestrålende tittekant kan gøre et dynebetræk, en pude eller sågar et par bukser (så avanceret er mine sykundskaber dog ikke) unikke og bare lige lidt mere lækre. Synes det er en fed detalje, og kun fantasien (og tålmodigheden) sætter grænsen for, hvad det kan være med til at pifte op!
Jeg stødte for første gang på brugen af tittekanter, da jeg under min graviditet ville (om)sy nogle dynebetræk til den bette. Her fandt jeg Annas guide til at sy tittekanter (se den her) på hendes evigt inspirerende blog LaRaLiL.
Desuden har jeg benyttet mig af en guide til pæne afslutninger (se den her) på bloggen Frøken Hanghøj.
Sidst men ikke mindst skal jeg da lige vise nogle af mine kreationer med tittekant frem

Hvad synes du tittekanter pynter på?
18. marts 2013
Glimt af forår
Det er svært at forstå, der blot for to dage siden var en fornemmelse af forår i luften.
Imens vi venter på igen at mærke glæden i maven, når solen varmer vores kinder,
er der her lidt glimt af forår.
Imens vi venter på igen at mærke glæden i maven, når solen varmer vores kinder,
er der her lidt glimt af forår.
Østre Anlæg
Påskeliljeblues i vindueskarmen
En lille påskehare, der også længes efter foråret
Smukke grene klædt i orange, som blot mangler lidt hjemmelavet påskepynt
Abonner på:
Opslag (Atom)