Ingredienser (til 2 personer)
400-500 g. hakket kyllingekød
2 finthakkede løg, 1 til bollerne og 1 til sovsen
1 æg
1 håndfuld groft mel (eks. grahamsmel)
2 fed pressede hvidløg, 1 til bollerne og 1 til sovsen
1 gulerod i små tern
1 spsk karry
1 toppet spsk mel til jævning
1 dåse kokosmælk
4 dl hønsefond
1 toppet spsk mango chutney
Salt og peber
2 dl couscous
2½ dl kogende vand
Et par soltørrede tomater i tern
2 fintsnittede forårsløg
1 spsk olivenolie
Salt
Fremgangsmåde
Bland kyllingekød, 1 løg og 1 hvidløg, groft mel, æg og salt og peber til fars, og form kødboller i lille golfbold størrelse (jeg bruger en isscooper til at "dosere" farsen med, hvilket gør det nemt at lave dem nogenlunde ens i størrelsen).
Sauter1 løg, 1 hvidløg og gulerødder ved middel varme til løgene er blanke, og tilsæt karry, som ristes kort af. Tilsæt mel, og rør det godt ud i løgene. Hæld så kokosmælk og hønsefond i og tilsæt mango chutney. Bring sovsen op at koge, og læg kødbollerne i i ét lag. Lad dem simre i sovsen ved middel varme i ca. 15 min. (+/- afhængigt af størrelse).
Hæld kogende vand over couscous og lad trække tildækket, mens kødbollerne bliver færdige. Inden servering "floffes" couscousen med en gaffel og soltørrede tomater, forårsløg og olivenolie vendes i.
Smag sovs og couscous til med salt og peber.
Velbekomme!
NB. Se den oprindelige opskrift her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar