23. april 2013

Boller i karry med et twist

Fandt for noget tid siden en opskrift på boller i karry i en lettere udgave, med kyllingekød, kokosmælk og mango chutney. Har siden justeret opskriften, og her får I således min version af en klassiker med et forfriskende twist.



Boller i karry 

Ingredienser (til 2 personer)

400-500 g. hakket kyllingekød
2 finthakkede løg, 1 til bollerne og 1 til sovsen
1 æg
1 håndfuld groft mel (eks. grahamsmel)
2 fed pressede hvidløg, 1 til bollerne og 1 til sovsen
1 gulerod i små tern
1 spsk karry
1 toppet spsk mel til jævning
1 dåse kokosmælk
4 dl hønsefond
1 toppet spsk mango chutney
Salt og peber

2 dl couscous
2½ dl kogende vand
Et par soltørrede tomater i tern
2 fintsnittede forårsløg
1 spsk olivenolie
Salt

Fremgangsmåde

Bland kyllingekød, 1 løg og 1 hvidløg, groft mel, æg og salt og peber til fars, og form kødboller i lille golfbold størrelse (jeg bruger en isscooper til at "dosere" farsen med, hvilket gør det nemt at lave dem nogenlunde ens i størrelsen).

Sauter1 løg, 1 hvidløg og gulerødder ved middel varme til løgene er blanke, og tilsæt karry, som ristes kort af. Tilsæt mel, og rør det godt ud i løgene. Hæld så kokosmælk og hønsefond i og tilsæt mango chutney. Bring sovsen op at koge, og læg kødbollerne i i ét lag. Lad dem simre i sovsen ved middel varme i ca. 15 min. (+/- afhængigt af størrelse).

Hæld kogende vand over couscous og lad trække tildækket, mens kødbollerne bliver færdige. Inden servering "floffes" couscousen med en gaffel og soltørrede tomater, forårsløg og olivenolie vendes i.
Smag sovs og couscous til med salt og peber.

Velbekomme!

NB. Se den oprindelige opskrift her.

18. april 2013

En billedvæg in the making

Inspireret af flere her i blogland vil jeg gerne lave en billedvæg på den bettes værelse med forskellige farverige illustrationer, prints og citater. Så vidt muligt skal det hjemmelavede fylde mest.

Indtil videre har jeg lavet disse tre. 




Dog er jeg ikke helt sikker på farven på den sidste, med Einstein citatet. 

Tænker de skal sidde i rammer i forskellige farver.
Jeg har brugt programmet GIMP til at lave illustrationerne i. Er stadig nybegynder i dette program, men synes det virker rigtig godt indtil videre.

Idéer til andre motiver, citater eller andet modtages med glæde :)

Ny lampe og forår i vindueskarmen

Så fik vi endelig smagt på foråret! Vidunderligt hvad solens varme kan gøre for både humøret og energien.

Indendøre har en ny lampe fået sin plads over spisebordet. Har fået den lækre Skagen By Copenhagen af min mor, og udover det dejlig symbolske i navnet (Er opvokset i Skagen) så har den også den fede feature, at der følger fem skærme med i forskellige farver, som kan skiftes som man lyster. Til at starte med har vi valgt den grønne, som stråler så dejligt af forår og giver et hyggeligt skær om aftenen :)

 



Og så er der da også forår i vindueskarmen i det lille hjem