Istedet for kalkun, som Jamie Oliver bruger i den oprindelige opskrift, bruger vi kylling.
Til tærten hører den mest fantastiske sovs.
Til tærten bruges:
1 hel kylling - kogt og pillet1 liter kyllingeboullion (brug vandet kyllingen har kogt i)
1 pakke skivet bacon/panchetta, skåret i stykker
6-8 porrer uden den mørkegrønne top, renset og skåret i skiver
75 g smør
2 tsk timian
2 toppede spsk mel
2 spsk creme fraiche 18%
Salt og peber
1 pakke butterdej
1 æg, sammenpisket
Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 200 grader. Steg bacon gyldent i en højsidet pande eller stor gryde.Kom porrerne ved og steg et par min mens smørret vendes i. Tilsæt timian, og lad simre under låg i 15-20 min.
Nu skal kyllingekødet vendes i porrerne. Tilsæt herefter mel og rør det ud i blandingen og hæld kyllingeboullion og creme fraiche i.
Bring op til kogepunktet og lad det simre et par min.
Si væden fra tærtefyldet over i en mindre gryde. Lad den simre og tykne mens tærten er i ovnen.
Tærtefyldet fordeles i en tærteform og butterdejspladerne samles til et kvadrat, der kan skæres til en cirkel et par cm større i diameter end tærteformen, lægges på som låg og trykkes godt ned omkring fyldet rundt i kanten.
Af dejresterne kan man lave lidt pynt, hvis man er i sit kreative hjørne :-)
Pensel låget med æg.
Bag i ovnen ca 20 min. til låget er gyldent og sprødt. Server med en generøs skefuld af den lækre sovs.
Bon appetit!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar